25. juli 2014

I dag begynner jeg med å skrive litt om mine 3xtippoldeforeldre i Byrkjevollslekta, anene til bestefar Johan Bjerkevoll. I dag kommer de 6 første. Vi slipper å reise så langt. Alle er født i det som engang var Borgund prestegjeld. De kom fra Vatne sogn (som også inneholdt Dryna og halve Midøya) og fra Skodje sogn. Og da alle sogn i det store Borgund Prestegjeld har gode oversiktlige kirkebøker fra ca. 1699, så har vi dåpen til de fleste av dem. De skulle etter lova døpes innen 8 dager etter fødsel, slik at fødselsdato er temmelig nær dåpsdato på 1700-tallet. Fødselsdato brydde presteskapet seg ikke om, det viktige var dåp og frelse.

Det skulle egentlig være 16 personer, men da [8] Einar Larsen Birkevoll gifta seg med datter til sitt søskenbarn, [9] Marta Einarsdatter Eik så «mister» vi 2 stk. 3xtippoldeforeldre.

Her kommer jo en interessant slekt inn når Johan Birkevoll gifter seg med Eli Olsdatter Hurlen/Gjøsund av Holck og Soopslekt. Som en kuriositet har jeg da funnet frem våpenskioldet til den danske adelslekta Holck. Men vær obs. på at jeg kan ikke garantere tilhørighet til denne danske adelslekta 🙂

Litt om forfader Anfinn Kristoffersen Holck som da blir nr. [552] i slektstreet. (Fra Simon Ellefsen sine slektssider på nett.)

Nævnes som «studiosus» i Bergen 25. aug. 1612, da han blev stukket med kniv av en baatsmand Jon Corneliussøn (Sagefaldsregnsk.). 1617 blev han residerende kapellan til Haram paa Søndmøre og døde her 1647. Han sat svært smaat i det; 1637 blev der bevilget ham 10 tønder korn «for hans armods skyld».

     Hr. Anfinn nævnes første Gang i Københavns Universitets Kommunitets Matrikel 1610. Han har antagelig omkring 1615 været Kapellan i Romsdalen, maaske i et Kapellani under Veø, hvor hans Broder Zacharias i 1609 var blevet Sognepræst. Selv blev han 1617 kaldet til «residerende Pastor» i Haram. M. Rogne har oplyst, at det af et Brev af 1667 fra Eftermanden, Engelbrecht Rødberg fremgaar, at Hr. Anfinn først døde i 1659 (I.F. Lampe nævnte 1647 som Dødsaaret), og at der fra 1630 til 1635 havde været Uaar og Dyrtid, navnlig i Haram, hvor baade Landbruget og Fiskeriet slog fejl. Hr. Engelbrecht klagede selv over, at Fisketienden og de uvisse Indtægter af Kaldet ikke i mange Aar var blevet betalt paa Grund af fejlslaaet Fiskeri, og omtalte i denne Forbindelse, at Hr. Anfinn af samme Grund levede i Fattigdom, saa at hans Sønner maatte ernære sig «ved sjøbrug og fiske». Hans Efterkommere - med Undtagelse af Jacob - bortkastede, efter Skik og Brug paa Søndmøre, Slægtsnavnet, idet de gik over i Bondestanden, og kaldte sig efter de Gaarde, de fik, med stadig Vekslen af Navn, naar de flyttede.

     Der maa formentlig antages, at Hr. Anfinn og hans Trolovede blev gift før Barnets (Jacobs) Fødsel, da ogsaa hun vistnok ellers havde maattet betale Bod.